Aarhus' ambitiøse klimaplan
Et enigt byråd vedtog 26. oktober 2011 Aarhus Kommunes Klimaplan 2012-2015, som er en 4-årig ramme for en ambitiøs klimaindsats.
Klimaplanen har fokus på fem strategiske hovedspor: Fossilfri energi, energieffektive bygninger og boliger, energieffektiv transport, det intelligente energisystem og eksport. Det er i disse fem strategiske hovedspor, at vi kan løse klimaudfordringerne og samtidig udnytte potentialerne for CO2-reduktion, forsyningssikkerhed og vækst. Aarhus har væsentlige styrkepositioner inden for alle fem spor.
Klimaplan 2012-2015 har endnu større fokus på borgernes og virksomhedernes energiforbrug. Opbakningen fra borgerne og erhvervslivet i Aarhus er forudsætningen for, at visionen kan lykkes.
Se beslutningsreferatet fra byrådsmødet d. 26. oktober 2011